Dit første solospring

FALDSKÆRMSUDDANNELSEN

Dit første spring som led i din faldskærmsuddannelse

Tag selv springet og få en himmelsk oplevelse over Viborg med et solokursus hos Skydive Viborg.

Vejen til at blive en rigtig faldskærmsspringer starter med, at du selv kravler ud af flyveren i 1000 meters højde. Når du hænger stabilt under flyets vinge, giver du slip, hvorefter en line, fastspændt i flyet, sørger for at udløse din faldskærm. Derefter styrer du selv skærmen ned til jorden og lander. Undervejs guides du via radio af en af vores erfarne instruktører.

Kurset indeholder teori-undervisning i faldskærmens funktioner, afhop fra flyveren, flyvning, landing, påklædning og selvfølgelig sikkerhed.

Dit første spring:

  • Teoretisk vejledning i faldskærm og sikkerhed
  • Undervisning i de forskellige teknikker, der er nødvendige for at springe selv fra 1000m højde.
  • Årlig sikkerhedsgodkendelse
  • 3 måneders medlemskab af Skydive Viborg og Dansk Faldskærmsunion
  • 1. Staticline-spring fra 1000m højde, med nøje vejledning af en instruktør

Tilmeld dig det næste kursus og ta' springet, ud over Viborg med Danmarks smukkeste udsigt!

Tandemspringet!

Dit første tandemspring vil være en af de største oplevelser i dit liv - du vil få en uforglemmelig oplevelse hos Skydive Viborg

Mærk suset fra 4.000 meters højde

Vi garanterer, at du ikke vil fortryde det!

Tandemspringet:

Under instruktionen, der varer ca. 30 minutter, forklarer din professionelle tandeminstruktør, alt hvad du har behov for at vide om dit tandemspring.

Efter instruktionen bliver du iklædt en springdragt og en speciel dobbeltsele, og så følges du med din instruktør til flyveren, hvor du får de sidste instruktioner.
Det tager ca. 20 minutter at nå udspringshøjden, hvorefter I sammen hopper ud af flyet. Det frie fald varer op til 1 minut og i 1500 meters højde udløser instruktøren skærmen.
Resten af turen ned tager ca. 5 minutter, hvor du kan nyde det fantastiske landskab omkring Viborg med søer, skove og byer.

Til sidst lander du stille og rolig på pladsen, hvor venner og familie vil vente spændt på dig.

Vi glæder os til at se dig!

Det du kan se frem til!

  • 30 minutters teoretisk og praktisk vejledning af instruktøren
  • 20 minutters flyvetur i vores Cessna 182
  • Op til 1 minuts fritfald
  • 5 minutter i bærende skærm, hvor du virkelig kan nyde udsigten
  • En vanvittig og uforglemmelig oplevelse for livet!

Skydive Viborg er stolte af, at samarbejde med følgende virksomheder:

Solospring ansvarlig

Niels Kristian Andersen

solo@skydiveviborg.dk

Tandemspringsansvarlig

Natascha Enoch-Larsen

tandem@skydiveviborg.dk